Alle landets folkeskoler og øvrige institutioner, der underviser efter folkeskoleloven, skal snart gennemføre Folkeskolens Nationale Overgangstest. Der er test i dansk (læsning) i 2., 3., 4., 6. og 8. klasse og i matematik i 2., 4., 6., 7. og 8. klasse.
Testene skal i indeværende skoleår gennemføres i følgende perioder:
- Test i læsning skal gennemføres i perioden fra 7. november – 25. november 2022 (uge 45 til og med uge 47).
- Test i matematik skal gennemføres i perioden fra 28. november – 16. december 2022 (uge 48 til og med uge 50).
Det anbefales, at nedenstående information videresendes til lærere og andet pædagogisk personale, der har elever/klasser, som skal gennemføre Folkeskolens Nationale Overgangstest.
|